» Udstillinger og messer » Hillerød kunstdage 2012 » Pressemateriale cobra
PRESSEMEDDELELSE
 
En sjældent set litografisamling til udstilling og salg på Galleri Liisbergs stand i FrederiksborgCentret under Hillerød Kunstdage.
 
Vi har fået mulighed for at udstille en helt speciel litografiudstilling. Billederne omfatter en stor gruppe af Cobra-kunstnere med hovedvægt på billeder af Asger Jorn. Alle billederne  er nummererede og signerede, enkelte med dedikationer. Udstillingens ejer, Birthe Rosengreen er enke efter litograftrykker Bjørn Rosengreen, der trykkede billeder af alle cobrakunstnerne, også dem fra udlandet.
De udstillende kunstnere er: Asger Jorn, Carl Henning Pedersen, Henry Heerup, Corneillie, Karel Appel, Pierre Alechinsky og Ejler Bille.

Ole Lindboe skriver om kunstnerne: Cobra var den måske vigtigste kunstbevægelse i nyere dansk kunst. Den blev stiftet i 1948 med Asger Jorn som den drivende kraft. Gruppen eksisterede kun i 5 år, men kom til at øve kraftig indflydelse på især dansk kunst mange år efter. Stilen var abstrakt-ekspressionistisk, og kunstnerne var bl.a. inspireret af spontaniteten i den afrikanske kunst, med masker og mytologiske figurer, som især Asger Jorn suverænt mestrede. Gruppen ville især arbejde internationalt og gennembruddet kom med en stor udstilling på Stedelijk museet i Amsterdam i 1949.

Alle litografierne er værker, der er trykt af litografen Bjørn Rosengreen i hans værksted. Det er hans enke og samlever gennem mange år, Birthe Rosengreen, der har åbnet døren til sin fantastiske samling af værker af utallige kunstnere. Bjørn Rosengreen var kendt som en følsom tolker af den enkeltes kunstners værk. Han mesterede at få kunstnerens særkende overført på trykket, og som han selv udtalte: “Man skal ikke drømme om at se sig selv i kunstnernes værker, men man skal prøve at genspejle ham”.

I Bjørns kunstneriske liv har han arbejdet og kendt “Giganterne”. Asger Jorn var en flittig gæst både i hjemmet og værkstedet. I Birthes hjem hænger der personlige fotografier fra stunder de har delt med alle kunstnerne.
 
Asger Jorn
 
Asger Jorn og Bjørn Rosengreen
 
For billeder i større opløsning, kontakt venligst Charlotte Thomsen, cth@frederiksborgcentret.dk
 
 
HILLERØD KUNSTDAGE 2011

25. - 27. MARTS 2011

Fredag: 13-19, lørdag 10-17, søndag 10-17

 

Fakta om Hillerød Kunstdage

Foregår i FrederiksborgCentret, Milnersvej 39 samt omkring 20 andre steder i Hillerød fredag-søndag 25.- 27. marts.

Entré: Palet Billet til 80 kr. Giver adgang til udstillingen og kan købes hos FrederiksborgCentret, Frederiksborg Slot og Folkemuseet, øvrige udstillingssteder er der gratis adgang.

 
FrederiksborgCentret  •  Milnersvej 39  •  3400 Hillerød   •   Tlf. 48 20 91 20   •   Fax 48 25 44 19   •   info@frederiksborgcentret.dk  

 

 


Billetnet i FrederiksborgCentret har åbent hverdage fra kl. 8.00 - 15.00.